Ta' på ferie i Skagen i et hyggeligt feriehus på 110 m2 i gå-afstand fra centrum - kun 300 meter fra Michael og Anna Anchers Hus, Brøndums Hotel, Skagen Museum og Slagter Munch.

Feriehuset ligger ca. 600 meter fra den dejlige Sønderstrand med Vippefyret og det hvide fyr - og kun 2 km fra Grenen. 

Feriehuset er indrettet med stor stue med udgang til sydvendt ugeneret træterrasse. Spisestue med direkte adgang til køkken. 3 lyse og venlige soveværelser. 1 badeværelse med brus. Og sidst men ikke mindst en dejlig stor græsplæne.

Der er kabel-tv med nordiske og tyske kanaler samt trådløst WIFI/Internetadgang og Bluetooth minihøjttaler.

Køkken med opvaskemaskine, kaffemaskine, micro-ovn, el-kogekedel, brødrister, varmluftsovn, induktionskogeplade, køleskab og fryser.

Bryggers med vaskemaskine.

3 værelser - 1 med dobbeltseng og 2 med enkeltsenge som kan samles til dobbeltsenge.

Der er carport, Weber Performer grill, 4 nye cykler, havemøbler til 8 personer samt liggestole til 6 personer.

 

Se på Google Maps: https://goo.gl/maps/nUocAfdB5nFAKfoL8

  

Kalender og priser 

Lejebetingelser for feriebolig i Skagen

Ferieboligen kan kun lejes ugevis lørdag kl. 15.00 til en følgende lørdag kl. 10.00 i højsæsonen (juni-august inkl.). I andre sæsoner udlejes ferieboligen både på ugebasis men også som forlænget weekend.

Huset udlejes til maksimum 6 personer. Husdyr er ikke tilladt. Rygning indendørs er ikke tilladt.

Ferieboligen er udstyret til beboelse og indeholder dyner eller dynetæpper, hovedpuder, køkkenudstyr og bestik samt skabe til tøj.

Sengelinned, bordduge, håndklæder og viskestykker skal medbringes. Leje af ferieboligen er eksklusiv slutrengøring til 625,00 kr.

Reservation kan foretages via kontaktformularen, pr. e-mail eller telefon.

Depositum skal betales senest 4 dage efter reservation, hvorefter bekræftelse fremsendes. Depositum betales ikke tilbage ved aflysning af lejemål fra lejers side, men dækker til gengæld forbrug af vand, varme og el i lejeperioden.

Leje af sommerhus skal være indbetalt senest 30 dage før lejemålets begyndelse, ellers sættes huset igen til udlejning. Nøgleskab findes ved huset. Koden til nøgleskab vil blive oplyst i mail, inden lejemålets start.